Om ingredienser til en god sæbe

Lige siden jeg begyndte at lave sæbe har jeg forsøgt at lave den perfekte sæbe. Det er ikke lykkedes endnu, men jeg er på vej. Lige nu har jeg én opskrift, jeg bruger, og hvad er der så i den?

• Svinefedt: Sæbe lavet med animalsk fedt er bare den bedste.
• Bivoks: Bivoks gør sæben lidt fastere og meget mere holdbar. Jeg tilsætter mellem 5 og 7 % voks til sæben hver gang.
• Vegetabilske olier: kokos, oliven og solsikke: Sæbe af rent fedt skummer ikke så godt, derfor tilsætter jeg i hvert fald kokosolie og olivenolie.
• Kokosolie giver god konsistens og holdbart skum, men virker udtørrende, hvis der er for meget af det. Derfor max 20 %
• Olivenolie giver lækkert skum, men hvis der er for meget olivenolie bliver skummet ligesom slimet, hvis ikke sæben lagrer i rigtig lang tid - vi taler halve år - og det rækker min tålmodighed altså ikke til.
• Solsikkeolie er jeg ved at udfase, for jeg tror det skader holdbarheden.
• Honning: Honning er fugtighedsbevarende, men hvis der er for meget sukker i sæben, har den en tendens til at overophede og blive til en vulkansæbe. Altså ikke mere end 30 g pr kilo sæbe.
• Vand eller urteudtræk eller kaffe. Jeg bruger vandet fra vandhanen. Til start brugte jeg demineraliseret vand, eller sågar ionbyttet vand, men jeg har ikke kunnet se nogen forskel, så vandhanevand er det, jeg bruger nu. Jeg har også prøvet med både regnvand og sne 😉 Det er sjovt at eksperimentere. 
• Kaustisk soda: NaOH og vand giver sæbelud. Det kan man ikke lave sæbe uden. Jeg har overvejet at fremstille min egen lud, men jeg vil gerne have en konsistent kvalitet og faste sæber. Askelud er fint til brun sæbe.

Mine sæber ser ikke fancy ud eller dufter af noget særligt. Til gengæld er de effektive og samtidig  mild mod huden. Det skyldes i meget høj grad at sæbens naturlige indhold af glycerin er bevaret. I den sæbe man ellers køber, er det meste af glycerinen fjernet, fordi det bedre kan betale sig at sælge den separat. Glycerin er et fugtighedsbevarende middel, der binder luftens fugtighed til huden. Honning virker i øvrigt på samme måde.

   De sæber der ikke har duft fra de urter eller olier der er anvendt, lugter af sæbe. Den eneste plante, jeg har fundet, der kan få sæber til at dufte, er skovmærker .

Vil I have min opskrift? Den kommer her. Hele processen beskrives på denne side.

56 g bivoks
216 g kokosolie (palmin)
112 g olivenolie
80 g solsikkeolie
335 g svinefedt
1 lille spsk honning
112 g natriumhydroxyd (kaustisk soda)
240 g vand (eller the/kaffe/mælk ... )

Sæbe, der dufter?

Sæbe uden tilsat parfume lugter rent, oe en lille smule af "knogler", det er nok fedtet.

Sæbekonen er gået fra de syntetiske duftstoffer, for opkoncentrerede duftstoffer - lige meget hvor naturlige der er - udgør en risiko for allergener. Og det gier jeg ikke

Der er så blevet testet: Vilde roser, jasminer, lavendler ... alle mulige og umulige blomster uden den store succes. Jo, hvis man stak næsen helt ned i sæben og lukkede øjnene, duftede det da lidt af blomst.

Der er kun én plante, der virker - hvad jeg har fundet i hvert fald: Bukkar/skovmærker. De unge planter skal samles inden de blomstrer, så skal de koges til te, som man bruger i stedet for vandet i processen. Det lugter neutralt til start, men efter et par uger, dufter det lysegrønt og forårsagtigt.

Overskydende bukkarte bliver frosset ned, så der er tiul senere portioner. Det holder duftstofferne fint til.

Grøn sæbe

     På indkøb var der tilbud på hampefrøolie. Det skulle jo være sundt. Og det er det nok også, men for mig smager det som bunden af et papegøjebur, så det måtte blive til en sæbe i stedet.
     Først måtte jeg dog lave en ny sæbeform, for jeg havde en idé. Jeg havde købt en silikonegrydelap med bitavlemønster. Den skulle bruges i bunden af formen. Jeg ville skære den over, og komme den i bunden af min normale sæbeform, Men efter at Skribenten havde overbevist mig om det fornuftige i det, byggede jeg altså i stedet en ny form rundt om grydelappen.

-- 🍯🦜 --

-- 🛠 --

     Her er så formen med grydelappen nede i bunden. Lige parat til at hælde sæben i. Den er super-enkel. En plade, som de to af siderne er skruet fast på. Det er dem til højre og venstre på billedet her. De to andre sider er så skruet fast på de faste sider, og kan tages af.

-- 🍯🩸💧 --

     Ingredienserne: Kaustisk soda til sæbelud (der skal tilsættes vand), kokosolie med bivoks på toppen, den ækle hampefrøolie og svinefedt i gryden.

-- 🥄 --

     Så smelter alle de glade olier nede i gryden. Medens sæbeluden køler af under emhætten.

-- 🧼 --

     Hæld luden i de smeltede olier, bland godt, rør, rør igen og rør lidt mere. Og hæld så den stadig flydende sæbemasse i formen.

     Den dufter godt! Og ikke spor af papegøjebur.

-- 🧼🦜 --

     Og her er så de grønne sæber. De er grønne i begge ordets betydninger, både nye og skrappe - de skal modne for at blive helt rare - og så er farven let lysegrøn.

Sæbekonens trepunktsløsning

     På denne tid af året er der rigtig mange mennesker, der lider af tør og irriteret hud især på hænderne.
     Det har Sæbekonen en løsning på. Det er en løsning med tre elementer.
     

1. Sæben til meget beskidte hænder: 

- efter havearbejde
- efter kartoffelskrælning
- efter plantefarvning
- efter bleskift
- ...

 Sæbekonens Kaffesæbe

2. Sæben til al anden håndvask

- hver gang.
- ind i mellem.
- før måltiderne
- efter indkøb
- efter toiletbesøg
- ...

 Sæbekonens Morgenfruesæbe

3. Salven til tør og irriteret hud. 

- Mindst en gang dagligt.
- Inden sengetid.
- Ind i mellem.
- Efter behov.

Sæbekonens Morgenfruesalve

Morgenfrueolie

     Hver aften - hvis det ikke lige regner - er jeg en tur i haven lige inden solnedgang. Her plukker jeg alle de morgenfruer der vil være visne i morgen. Det giver nogen gange flere, nogen gange færre. I jordbærbakken her er der fra 2 dage.

     Så bliver blomsterbladene bredt ud på en tallerken i uglehulen (der hvor alle mine projekter har til huse) for at tørre.

     Det tager forbløffende længe, helt op til en uge føre alle blomsterne er gennemtørre.

     De ernder i dette store glas. Forhåbentligt bliver det fuldt inden det bliver vinter.

Så er der nok til vinterens sæber og salver.

For at se, hvad der videre hænder morgenfruebladene, kan man klikke på fanerne "Sæbe" eller "Salve" øverst på siden.

Mislykkede sæber

     I dag var en af de dage, hvor man bare tilsidst har lyst til at starte forfra. eller gå i hi. Det begyndte ellers så godt. Jeg lavede en sæbe. Gul og hvid med skønne hvirvler i. Sol- og sommersæbe med honning ...

Så smuk og solgul var sæben til start.

      Så ville jeg fortsætte mit projekt med at lave papir. Papirmassen havde nu stået så længe, at den ellers ville begynde at mugne. Men hvor var formene? Jeg brugte dem sidste år, da jeg lavede et par ark hvedepapir, men de var bare ikke på deres plads.Alt det andet papir-fabrikationsudstyr var i den relevante kasse, men ikke rammerne. Øv!
      Efter tre timer, hvor jeg også lige fik sat alt det på plads, jeg bare havde smidt fra mig den sidste måneds tid fandt jeg dem inde på en hylde med slik- og bolcheudstyr. Gad vide hvad de lavede der?

      Så tjekkede jeg lige min flotte sæbe - den var aldeles ikke flot længere. Den var skilt! Øv. Så den blev skåret op og kom ned i sæbegryde igen. Farvel flotte marmorering.

Se her. Den er slet ikke spor flot, vel.
Total sæbekatastrofe, men den kan reddes

Tilbage til papirfabrikationen. Det gik heller ikke godt. Morgenfruebladene ville ikke blande sig med papirmassen, og det blev enten for tykt eller alt for tyndt. Øv.

Alt for tykt papir øverst til venstre, og tre tynde, ujævne tingester. 

     Forleden havde jeg lavet en sort sæbe, nu tog jeg den ud af formen - og den var samme muddergrønne som jeg forestiller mig Shreks sump.Ikke helt en passende farve for en kulsæbe. Jeg kan høre Shrek brøle: Ud af min sump! Øv!

Shrek-sump-sæbe

      Dagens lyspunkt var at Skribenten lavede en hindbærsnitte. Mit bidrag var at finde syltetøjet frem, og jeg fandt naturligvis et glas jordbærsyltetøj. Øv.
     Nåh ja, så fandt jeg også stjernerne, og tabte kun glasset to gange medens jeg sorterede de gule stjerner fra, så vi kunne fejre 4. juli med kage med stjerner, der passede til Amerikas flag.

Hindbærsnitte med "amerikanske" stjerner på. 

Nu er mørket faldet på, og jeg håber i morgen bliver en bedre dag.

Kaffesæbe-vulkan

      For det meste når jeg laver sæbe, tager jeg mig god tid. Men forleden dag var jeg blevet afbrudt i flere omgange, og nu skulle det være. Kaffesæben blev rørt sammen og hældt op. Så skulle der lige tages et billede, og det var heldigt. Kan det ses her? Prøv at se nærmere ...

     Nu går vi tættere på. Kik lige der ved pilen. Der er en sprække ... sæben er ved at overophedes, blive til en vulkan.

     En halv time senere. Jeg har rørt rundt i sæben nede i formen, den er stadig meget varm, men den vil ikke længere kravle ud af formen. Utålmodighed betaler sig bare ikke. I stedet på at vente 5 minutter på at lud og olier kølede af, brugte jeg en halv time på at røre rundt i en uregerlig og varm sæbe. 
     Der er kun en fordel ved vulkan-sæber,. De er klar til brug med det samme. Naturligvis bliver den mere holdbar ved at tørre, men forsæbningen er overstået. Jeg vaskede hænder i det sæbe, der sad på rørepinden. Den er god.

Næste dag blev sæben skåret og stemplet. Den er perfekt brugbar, men stadig med en sær, gummiagtig konsistensen. Lagring vil gøre den hård og holdbar. 

Og lige et bonusbillede af mine nye tørrehylder til sæbe. Der er lidt Ole Opfinder over dem, men nej hvor er de bare gode. De er strikket sammen af en CDreol, der skulle smides ud, købt på genbrug og aldrig brugt, og en anden smart 80'er ting der også stammer fra genbruget.

Saltsæbe

      Årets første sæbe er et helt nyt forsøg: saltsæbe. Der er mange, der har skrevet og talt i begejstrede vendinger, og nu måtte det prøves. Jeg havde noget lyserødt himalayasalt stående. Efter en tur i melmøllen var det pulveriseret, men ikke længere særligt lyserødt. En lille del af det blev malet sammen med ristet nori (sushitang). Så blev der rørt sæbe og Minimax hjalp med at røre, så der ikke kom for mange klumper i. I dag blev sæben så taget ud af formen, og i modsætning til hvad jeg har læst at andre har oplevet, var den helt normal sæbe-klæbrig, og ikke smuldrende eller tør som jeg havde forventet. Til gengæld sås det tydeligt på sæbens farve at nori er grøn og ikke sort.

Sådan ser sushisæberne så ud. Det er klart at nori er grøn

Sushisæben i formene

 













      Årets første kager stod forfatteren for. Han overraskede os med at bage både kanelsnegle til dessert og cantuccini til de næste dage. Begge dele FODMAP-venligt og velsmagende.

Cantucci

... og kanelsnegle. 

Ny form

Jeg har lavet en sæbeform af træ, og den skulle afprøves med en birkesæbe. Formen er vældig smart. Her er sæben lige hældt i og dækket med birkeblade - bare for sjov. 

 

Formen er også god til at skære sæben. Her har jeg taget sæben ud af formen, fjernet det hvide plastic, formen var foret med, og nu bliver der skåret. 13 stykker sæbe på ingen tid skåret med en ostehøvl. Supersmart. De grimme ender blev skåret i små bitte tern der skal bruges til fyld i en anden sæbe. 

 

Her er sæberne så. Den gukle farve er birkeblade, den grønne klorofyl (slikfarve).

Grøn forårssæbe, naturlig farve og klorofyl. 

Kaffesæbe. Det grønne er en lille bid af forårssæben. Heldigvis ramte jeg den lille bid, da jeg skar sæben.

Sakurasæbe - japanske kirsebærblomster - farvet med paprika og med dekorative rester fra forårs- og kaffesæben. 

Kaffesæbe nummer 10. Jeg glemte at komme grumset i sæben, så det kom ovenpå som pynt. 

Morgenfruesæbe, inspireret af kaffesæben med det glemte grums.
Toppen er blevet flot, fuld af noget der minder om isblomster.
Så jeg lånte lidt mica fra Ugleungerne og dryssede på.