Viser opslag med etiketten Markeder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Markeder. Vis alle opslag

onsdag den 23. juni 2021

Torvedage i Vejby 2021

Her er datoer og steder for årets Torvedage i Vejby.

Sommermarkeder på Præstens Mark

Lørdag den 26/6, kl. 10-13   
     Ti års fødselsdag - gratis kaffe og muffin til de første 100 gæster.

Lørdag den 3/7, kl 10-13

Lørdag den 10/7, kl 10-13

Lørdag den 17/7, kl. 10-13

Lørdag den 24/7, kl. 10-13

Lørdag den 31/7, kl 10-13

Lørdag den 7/8, kl 10-13

 Lørdag den 14/8 kl. 10-13

 Høstmarked Lørdag den 25/9 ved Gadekæret

fredag den 21. juni 2019

Sæbeinsekter eller insektsæber?

     Engang i maj fik jeg en idé. Sæbeinsekter. Nej der er ikke insekter i selv om det er moderne med insekter alle vegne, og de egner sig vist heller ikke til at vaske bier eller andre insekter med. De har bare form som insekter. Her på billedet er det en kaffe-udgave af insekterne. Et par dage før var det også blevet til morgenfrue-insekter.

Guldsmede, sommerfugle, bier og mariehøns.

   På de kommende markeder vil sæbe-insekterne indgå i en pakkeløsning. To sæbeinsekter: et kaffesæbeinsekt og et morgenfruesæbeinsekt og så en lille bøtte morgenfruesalve. Så kan havemænd og -koner prøve Sæbekonens gode sæber og dermed være god ved både hænder og insekter på én gang.




torsdag den 14. februar 2019

Sommerens markeder 2019

OPDATERES LØBENDE

25. maj - Forårsmarked ved Vejby gadekær.

Sommerferielørdage på Præstens mark i Vejby 10 - 13



24. august  Sundtoldsmarked i Helsingør.



September Høstmarked ved Vejby gadekær.

Oktober Allehelgensmarked i konfirmandlokalerne ved Vejby kirke.

November Adventsmarked på parkeringspladsen i Vejby

lørdag den 27. oktober 2018

Allehelgensmarked i Vejby

I dag var det gråt, vådt og blæsende, så Sæbekonen og alle de andre stadeholdere på Torvedagene i Vejby var taknemmelige over at de kunne krybe i læ i konfirmandlokalet i Vejby sognegård.

Her er der en, der har fanget Sæbekonen, medens hun lige bukkede sig, men det giver et fint billede af stemningen.

Find uglen!


Der var også mange herlige ting til salg, men Sæbekonen elsker svampe, hekserier og alt den slags. Derfor havde hun et godt øje til denne bod:

Find uglen!
De er malet af Ditte Hansen fra Smidstrup stenkunst. Kan varmt anbefales.

lørdag den 1. september 2018

Sundtoldsmarkedet 2018

Den 19. august var det strålende vejr, og en smilende sæbekone langede sæber og salver over disken som for 200 år siden.


Der er stadig morfgenfrue- og kaffesæbe til overs fra markedet.

lørdag den 19. maj 2018

Årets første marked

     I går pakkede jeg sæber til den store guldmedaje.

I dag stod jeg med min bod ved gadekæret i Vejby ...

... og nød markedsstemingen og det gode vejr.

Vi håber på mange flere varme og stemningsfyldte markedslørdage på Præstens Mark.

torsdag den 12. april 2018

Vejby Torvedage

Datoerne for årets Torvedage i Vejby er afsløret.

Vi begynder den 19. maj med forårsmarkedet

Husk
Det foregår ved Gadekæret. 

 Derefter må vi vente helt til juni og sommerferien med at komme til torvedage igen.

Vi ses den:

23. juni
30. juni
  7. juli
14. juli
21. juli
28 juli
  4. august
11. august

Alle dage på Præstens Mark klokken 10 til 13

søndag den 20. august 2017

Sæbekonen på Sundtoldsmarked

Så fin var Sæbekonen på Sundtoldsmarkedet, der fandt sted i går i Helsingør.

Alle mine sæberier på Sundtoldsmarkedet 19. august 2018


Hvis I leder efter Sæbekonen fra Sundtoldsmarkedet, så er I kommet til det rigtige sted.

lørdag den 19. oktober 2013

Nordic Park

   Torsdag i efterårsferien holdt Nordic Park markedsdag. Det var ikke så pænt vejr som til torvedagen onsdag, men heldigvis kunne vi rykke indenfor i Valhalla, en hyggelig og varm gildesal helt i vikingernes ånd.
     De trofaste fra Helsinge Madtorv var på pletten, og så var der så mange andre spændende, kreative, velsmagende og interessante deltagere og ting, at jeg ikke vil begynde at remse op af frygt for at glemme nogen.


Et lille indtryk af det lune indeklima i Valhalla.



onsdag den 4. september 2013

Kødsnedkerens høstmarked

     Kødsnedkeren holdt høstmarked i lørdags, Krydderuglen var inviteret, og kom naturligvis gerne.
     I sin indbydelse havde Kødsnedkeren godt nok skrevet, at det blæste meget ovre hos ham, men jeg tænkte at de par kilometer vel ikke kunne gøre den store forskel. Det kunne det! Vi var nær blæst væk, men det var et meget dejligt sted. Flot opstilling, godt kød og ikke mindst behageligt selskab fik tiden til at flyve afsted.
     Selv et par små regnbyger kunne ikke spolere fornøjelsen, og Krydderuglen var godt tilfreds med at være kommet derover.

Krydderuglen sælger sæber hos Kødsnedkeren. I grillen ligger der en halv, helstegt pattegris. Den smagte godt.