Fedt

Det sker med jævne mellemrum at min beholdning af fedt til at lave sæbe af nærmer sig bunden. Før i tiden skrev jeg en mail til Kødsnedkeren, en fantastisk slagter i nærheden, men for et par år siden stoppede han med at have svineflomme på lager.
      De seneste par gange har jeg så fået leveret af Kødbilen, men tiere og tiere er jeg blevet mødt med beskeden Ikke på lager! SÅ det er altså et problem at få noget godt fedt.
Ligemeget hvordan, jeg så får fat i det, er processen hhrefra den samme. Jeg starter med nogle kilo prima svineflomme lige til at smelte af.
   Det er lidt af et slid. Det er fedtet, det er anstrengende, og så alligevel. Jeg har en stor kødhakkemaskine - sådan én der hedder en Fleischwolf (kød-ulv) på tysk. Det er et sjovt navn synes jeg. De er nummererede. Nummer 8 er den normale størrelse til en husholdning, den vi alle kender, nummer 5 er en lille én, og nummer 10 er en virkelig stor én. Jeg har en af hver størrelse, og jeg tager altså nummer 10 til at hakke fedtet.
     Det tager omkring en times tid at hakke al fedtet. Så kommer det op i en gryde og smelter, og så skal der gøres rent. Kødhakker, knive, bræt og skeer skulle vaskes op. Og så kom jeg til at tænke på mine forfædre. Jeg er altså totalt privilegeret. For godt nok er det hårdt at hakke de mange kilo fedt i en hakkemaskine, men det går altså både hurtigere og nemmere end at skulle skære det i bittesmå tern i hånden. Og jeg skulle hverken hente vand ved pumpen, hugge brænde til at varme vandet og smelte fedtet eller skrubbe al fedtet af med sand og håndkraft. Der er varmt vand i hanen, opvaskemiddel i flasken, kogende vand i elkedlen, og gasblussene klarer smeltningen uden anden af min energi end den der går til at slæbe gasflasken ind.