De seneste par gange har jeg så fået leveret af Kødbilen, men tiere og tiere er jeg blevet mødt med beskeden Ikke på lager! Så det er altså et problem at få noget godt fedt.
Lige meget hvordan, jeg så får fat i det, er processen herfra den samme. Jeg starter med nogle kilo prima svineflomme lige til at smelte af.
Det er lidt af et slid. Det er fedtet, det er anstrengende, og så alligevel. Jeg har en stor kødhakkemaskine - sådan én der hedder en Fleischwolf (kød-ulv) på tysk. Det er et sjovt navn synes jeg. De er nummererede. Nummer 8 er den normale størrelse til en husholdning, den vi alle kender, nummer 5 er en lille én, og nummer 10 er en virkelig stor én. Jeg har en af hver størrelse, og jeg tager altså nummer 10 til at hakke fedtet.
Det tager omkring en times tid at hakke al fedtet. Så kommer det op i en gryde med en god sjat vant i bunden og smelter, og imens skal der så gøres rent. Kødhakker, knive, bræt og skeer skulle vaskes op.
Og så kom jeg til at tænke på mine forfædre. Jeg er altså totalt privilegeret. For godt nok er det hårdt at hakke de mange kilo fedt i en hakkemaskine, men det går altså både hurtigere og nemmere end at skulle skære det i bittesmå tern i hånden. Og jeg skulle hverken hente vand ved pumpen, hugge brænde til at varme vandet og smelte fedtet eller skrubbe al fedtet af med sand og håndkraft. Der er varmt vand i hanen, opvaskemiddel i flasken, kogende vand i elkedlen, og gasblussene klarer smeltningen uden anden af min energi end den der går til at slæbe gasflasken ind.
Når al fedtet er smeltet, hælder jeg indholdet gennem en sigte ned i en anden gryde, som jeg stiller koldt, enten udenfor eller i køleskabet, til næste dag. Så laver jeg hul i fedtlaget med en ske, og hælder vandet med de sidste urenheder fra. Hvis fedtet ikke er helt rent eller lugter lidt sjovt, gentager jeg proceduren, ellers fordeler jeg fedtet i fryseposer i mænger passende til en portion sæbe og gemmer dem i fryseren til det er tid til at fremstille en ny sæbe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar