Vindruesæbe

     I dag skulle jeg så prøve vindruekerneolie. Efter en hel del regnen og regeren - mit gamle WordPerfect 5.1 virker ikke længere, og med det mine trofaste regneark - fik jeg en ordentlig opskrift ud af det. Vindruekerneolies saponifikationstal opgives som alt fra 0,120 til 0,138 så jeg holdt mig til MillerSoap, der er den tabel, jeg har brugt fra starten.

Indmaden, der er lavet af en plastik-dækkeserviet, er jo optaget af kaffesæben fra i går, så jeg måtte forsøge mig med at folde én af bagepapir. Endnu et forsøg. 
     Det gik fint, og min bagepapirsindmad ser ud til at virke.
     Vindruesæben gelerede, og for en gangs skyld huskede jeg at tage billeder undervejs. Der mangle kun et billede af, hvordan den så ud til start. Der var den smukt lysegul over det hele, som i kanterne på billede 1. 

klokken 17.14

Klokken 17.35

Klokken 20.17

Klokken 21.29

Nyt forsøg

      Til jul købte vi en pinjekogle. Den skulle så stå og lave små, hyggelige lyde medens den åbnede sig. Det eneste den opnåede var at jeg troede at der var en mus inde i stuen, en aften jeg var alene hjemme. Det larmede sådan.
     Da vi så i dag pillede koglen fra hinanden for at få frøene ud, lagde vi mærke til at vores fingre blev sorte og velduftende. Jeg samlede det sorte støv sammen og lagde det i vindruekerneolie sammen med et par kogleskæl og hvad der ellers fulgte med. Olien blev helt sort og duftede en smule, nu må vi så se, hvad der sker.

I dag blev det også til en kaffesæbe. Det er bare så længe siden, at jeg havde glemt, hvor meget formen kunne indeholde, så det er altså kun en halv portion. Heldigvis er sæberne lige gode, hvilken facon de end har.