Til jul købte vi en pinjekogle. Den skulle så stå og lave små, hyggelige lyde medens den åbnede sig. Det eneste den opnåede var at jeg troede at der var en mus inde i stuen, en aften jeg var alene hjemme. Det larmede sådan.
Da vi så i dag pillede koglen fra hinanden for at få frøene ud, lagde vi mærke til at vores fingre blev sorte og velduftende. Jeg samlede det sorte støv sammen og lagde det i vindruekerneolie sammen med et par kogleskæl og hvad der ellers fulgte med. Olien blev helt sort og duftede en smule, nu må vi så se, hvad der sker.
I dag blev det også til en kaffesæbe. Det er bare så længe siden, at jeg havde glemt, hvor meget formen kunne indeholde, så det er altså kun en halv portion. Heldigvis er sæberne lige gode, hvilken facon de end har.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar