Indeni er kaffesæben tofarvet, en del, den i bunden, er uden kaffegrums, og den i toppen er med grums. Så har jeg trukket en pind op og ned gennem sæben, og håber at få noget marmorering ud af det - lidt som en sandkage inden i
Den indsatte blå stjerne er en af et par stykker, jeg fik lyst til at lave, da der var lidt for meget sæbe med grums i |
Der gik de normale to dage, før jeg kunne tage sæben ud af formen os skære den i skiver
Efter at kaffesæben var taget ud af formen og skåret i skiver, kom turen til en brændenældesæbe.
Da brændenældesæben også forsæbede voldsomt - kun gelering, ikke noget med vulkaner - lykkedes det at tage et billede.
Gelerende nældesæpe. |
Næste dag var nældesæben færdig og der blev straks sat en birkesæbe over.
Nældesæbe skåret og stemplet. |
Jeg skulle skynde mig ud ad døren for at hente Piraten. Sæben så fredeligt ud, men jeg var alligevel mistænksom og besluttede at ringe hjem til Spirillen der heldigvis var hjemme med ondt i halsen, så snart bussen nåede ind til byen.
Spirillen kom mig i forkøbet og ringede medens jeg stadig sad i bussen. Jeg havde glemt huskesedlen, fortalte det søde barn. Så bad jeg ham lige tjekke sæben, og rigtig nok, Spirillen kom tilbage og fortalte at der var en revne ned gennem midten af sæben, og den voksede! Vulkansæbe under opsejling! Jeg sad jo i bussen og skulle hente Piraten, så ...
Spirillen fik strenge ordrer om at passe på sine finger, under ingen omstændigheder måtte han lade eventuelle plask sidde på fingrene, med straks vaske og skylle, gelerende sæbe er ikke helt så ætsende som helt ny sæbe, men det er stadig ikke godt. Helst måtte han slet ikke få noget på fingrene, og ellers hente sæberiset og piske grundigt i sæben hvert femte minut indtil der ikke længere var en sådan revne i sæben. Det førte til en hel del telefonsnak, men Spirillen klarede opgaven strålende.
Birkesæben efter Spirillens redningsforsøg |
Vi delte en pose slik og jeg lavede Spirillens yndlingsret til aften.
Grunden til vulkaner er ud over for varm sæbemasse, ufuldstændig omrøring og for meget sukker i massen. det er nok for meget sukker, der er den skyldige her, da birkevand er sukkerholdigt.
Brændenældesæbe lyder rigtig dejligt, og den ser flot ud. Har du evt. en opskrift, du vil dele?
SvarSletHvis du trykker på fanebladet "Dæbemageri" øverst på siden, kommer du til min yndlings-sæbeopskrift. Jeg tilsætter bare en masse purerede brændenælder.
SvarSlet