Flere nye sæber

     Efter de halve kaffe- og vindruekernesæber var skåret i skiver, skulle de stemples. Det gør jeg med alle sæberne. Nederst i venstre side bliver der præget et bogstav, så jeg ikke kan tage fejl af de forskellige sæber.

Kaffesæbe og vindruekernesæbe skåret i stykker.

Prægning med bogstaver. "V" for vindruekerner.  -  Bogstavet presses ned i sæben.
Det står fint og skarpt.  -  "K" for kaffesæbe.

     Bogstaverne er i virkeligheden nogen til at "brændemærke" bøffer med, men de er helt perfekte til sæbestempling. Det skal foregå på det rette tidspunkt. Hvis sæben er for blød, sidder noget af den fast i bogstavet og bliver hevet med op; er sæben derimod for hård, kan det være svært at få et ordentligt aftryk uden at sæben revner. Det bliver lettere med øvelsen.
     Næste dag  kom turen til morgenfruesæbe.  Den er en af mine bedste sæber, så ingen tvivl om at der skulle laves en hel portion.

Morgenfruesæben i formen. Man kan se at den er geleret næsten hele vejen.

       Morgenfruesæben blev skåret i skiver. Det yderste stykke fra hver ende er ikke så kønt. Det bruger jeg til at stemple i for  at tjekke om det er nu, og så ender de på badeværelset som testsæber.

     Næste sæbe på programmet var en vegetabilsk mælkebøttesæbe. Olien der havde trukket med mælkebøtter var blevet meget smukt gul, og jeg håbede på at farven ville overleve forsæbningen.
     Vegetabilske sæber er desværre mere tilbøjelige til at overophede. Og i denne sæbe var der kommet lidt meget honning i. Der var lidt mere i glasset, end jeg egentlig ville bruge, men det er rart at få det tømt. Vi taler om ca. 37 gram til et kilo olier i stedet for de 30 gram erfaringen tilsiger
     Jeg var ikke helt tryg ved det. Lad os nu se.

Her er sæben næsten lige hældt op - man kan allerede se revnerne.

To minutter senere, sæben begynder at overophede og "hæve"
Der var lige tid til at tage et billede. Så blev der rørt i sæben.

Og endnu to minutter senere. Katastrofen afværget.
Flydende og meget ætsende sæbe ud over det hele er virkeligt ubehageligt.

     Så skulle der eksperimenteres. Jeg havde købt en bageform til isvafler, men den fristede til at lave spa-sæber med salt. Lyserødt himalayasalt blv blandet i sæbmassen. Der skal bruges godt halvt så meget sæbe som olie, og ikke ret meget fedt,
     Dette er den pæneste af sæberne. De andre er blevet rødlige af kontakten med silikoneformene. Det er sært, formen er jo beregnet til at gå i ovnen ved max 220 grader og også beregnet til olieholdige deje. Gad vide om vaflerne/kagerne også bliver svagt røde. Det kan nok bare ikke ses, fordi kager jo bliver lysebrune af bagningen. Det er meget tydeligt på de gule sæber.
     Eftersom formene er godkendt til fødevarer, har jeg ikke noget problem ved at bruge og sælge sæberne. Det se bare lidt løjerligt ud.

En hvid saltsæbe.

3 saltsæber. Den hvide, en plettet og en helt lyserød.

     Mælkebøttesæben beholdt desværre ikke den smukke gule farve. Den blev underlig grågrumset og gummiagtig. Det sidste er et resultat af overophedningen, og forsvinder igen under lagringen. Farven bliver vist ikke kønnere.

Mælkebøttesæben er stemplet med "Æ".
"M" er jo optaget af morgenfruesæben.

Sæbelageret bliver langsomt fuldt.
Om 6 uger kan vi begynde at bruge af de dejlige sæber.