Cirkelstrik, som det Statistrikk laver, kan strikkes på mange måder og til utallige formål. Med inspiration i hendes herlige ponchoer, siddeunderlag og bordskånere, har jeg fundet på vandhaneskørter.
Her er et i mørke farver og strikket på en ny måde, en pind med hver farve. Det giver blandt andet en interessant kant, der ikke nødvendigvis behøver en hæklet afslutning for at være fin.
Jeg har også brugt "forskudte korte rækker" for at undgå de koncentriske cirkler efter vendingerne. Det ser ud til at virke.
På billederne er vandhaneskørtet hverken vasket eller strukket, så det ser lettere ujævnt ud.
Strikket på pinde 3 i alm 4/8 bomuldsgarn.
Nærbillede af kanten. Her er et i mørke farver og strikket på en ny måde, en pind med hver farve. Det giver blandt andet en interessant kant, der ikke nødvendigvis behøver en hæklet afslutning for at være fin.
Jeg har også brugt "forskudte korte rækker" for at undgå de koncentriske cirkler efter vendingerne. Det ser ud til at virke.
På billederne er vandhaneskørtet hverken vasket eller strukket, så det ser lettere ujævnt ud.
Strikket på pinde 3 i alm 4/8 bomuldsgarn.
Et andet vandhaneskørt - en blåappelsin, må demonstrere brugen.
Vores køkkenvask er fejlkonstrueret, så al vand, der bliver spildt på bordet, løber hen og lægger sig bag vandhanen. Og det er adskilligt lettere at placere en karklud (allerhelst en halv karklud) der, end at forsøge at opdrage børnene til at tørre bordet grundigt ... hver gang ... eller hvad det faktisk endte med. Sæbekonen tørrer bordet af 117 gange om dage.
Blåappelsinen var en smuk løsning på dette problem.