For det meste når jeg laver sæbe, tager jeg mig god tid. Men forleden dag var jeg blevet afbrudt i flere omgange, og nu skulle det være. Kaffesæben blev rørt sammen og hældt op. Så skulle der lige tages et billede, og det var heldigt. Kan det ses her? Prøv at se nærmere ...
Nu går vi tættere på. Kik lige der ved pilen. Der er en sprække ... sæben er ved at overophedes, blive til en vulkan.
En halv time senere. Jeg har rørt rundt i sæben nede i formen, den er stadig meget varm, men den vil ikke længere kravle ud af formen. Utålmodighed betaler sig bare ikke. I stedet på at vente 5 minutter på at lud og olier kølede af, brugte jeg en halv time på at røre rundt i en uregerlig og varm sæbe.
Der er kun en fordel ved vulkan-sæber,. De er klar til brug med det samme. Naturligvis bliver den mere holdbar ved at tørre, men forsæbningen er overstået. Jeg vaskede hænder i det sæbe, der sad på rørepinden. Den er god.
Næste dag blev sæben skåret og stemplet. Den er perfekt brugbar, men stadig med en sær, gummiagtig konsistensen. Lagring vil gøre den hård og holdbar.
Og lige et bonusbillede af mine nye tørrehylder til sæbe. Der er lidt Ole Opfinder over dem, men nej hvor er de bare gode. De er strikket sammen af en CDreol, der skulle smides ud, købt på genbrug og aldrig brugt, og en anden smart 80'er ting der også stammer fra genbruget.