Om ingredienser til en god sæbe

Lige siden jeg begyndte at lave sæbe har jeg forsøgt at lave den perfekte sæbe. Det er ikke lykkedes endnu, men jeg er på vej. Lige nu har jeg én opskrift, jeg bruger, og hvad er der så i den?

• Svinefedt: Sæbe lavet med animalsk fedt er bare den bedste.
• Bivoks: Bivoks gør sæben lidt fastere og meget mere holdbar. Jeg tilsætter mellem 5 og 7 % voks til sæben hver gang.
• Vegetabilske olier: kokos, oliven og solsikke: Sæbe af rent fedt skummer ikke så godt, derfor tilsætter jeg i hvert fald kokosolie og olivenolie.
• Kokosolie giver god konsistens og holdbart skum, men virker udtørrende, hvis der er for meget af det. Derfor max 20 %
• Olivenolie giver lækkert skum, men hvis der er for meget olivenolie bliver skummet ligesom slimet, hvis ikke sæben lagrer i rigtig lang tid - vi taler halve år - og det rækker min tålmodighed altså ikke til.
• Solsikkeolie er jeg ved at udfase, for jeg tror det skader holdbarheden.
• Honning: Honning er fugtighedsbevarende, men hvis der er for meget sukker i sæben, har den en tendens til at overophede og blive til en vulkansæbe. Altså ikke mere end 30 g pr kilo sæbe.
• Vand eller urteudtræk eller kaffe. Jeg bruger vandet fra vandhanen. Til start brugte jeg demineraliseret vand, eller sågar ionbyttet vand, men jeg har ikke kunnet se nogen forskel, så vandhanevand er det, jeg bruger nu. Jeg har også prøvet med både regnvand og sne 😉 Det er sjovt at eksperimentere. 
• Kaustisk soda: NaOH og vand giver sæbelud. Det kan man ikke lave sæbe uden. Jeg har overvejet at fremstille min egen lud, men jeg vil gerne have en konsistent kvalitet og faste sæber. Askelud er fint til brun sæbe.

Mine sæber ser ikke fancy ud eller dufter af noget særligt. Til gengæld er de effektive og samtidig  mild mod huden. Det skyldes i meget høj grad at sæbens naturlige indhold af glycerin er bevaret. I den sæbe man ellers køber, er det meste af glycerinen fjernet, fordi det bedre kan betale sig at sælge den separat. Glycerin er et fugtighedsbevarende middel, der binder luftens fugtighed til huden. Honning virker i øvrigt på samme måde.

   De sæber der ikke har duft fra de urter eller olier der er anvendt, lugter af sæbe. Den eneste plante, jeg har fundet, der kan få sæber til at dufte, er skovmærker .

Vil I have min opskrift? Den kommer her. Hele processen beskrives på denne side.

56 g bivoks
216 g kokosolie (palmin)
112 g olivenolie
80 g solsikkeolie
335 g svinefedt
1 lille spsk honning
112 g natriumhydroxyd (kaustisk soda)
240 g vand (eller the/kaffe/mælk ... )

Kamillesæber

    I min have gror der mange urter og planter. Nogle er plantet der, andre er indvandret, med eller mod min vilje, og så er der overraskelserne.
    For et par år siden såede jeg ægte kamille, masser af ægte kamille, tænk på kamillete, der er svært ikke at så rigtig mange af dem. Der spirede ikke en eneste plante.
    Næste år kom der et underligt ukrudt i mit bed ... Jeps, det var kamillen, der åbenbart skulle have frost for at spire.

Når man nu er en sæbekone med kamilleblomster i haven, må man jo lave kamillesæbe.

Her er de færdige meget fine bi-mønstrede sæber.

Forårets sæber

 Endelig i det tidlige forår fik jeg smeltet det sidste voks fra forrige års honningslyngning. Det har ligget i fryseren lige siden. Sådan nogle solgule vokstoppe forbedrer humøret en grå forårsdag.

Når man så kan lave sæbe også, er det endnu bedre.
Først kaffesæbe

Her i formen den 4. april

Og skåret i pæne stykker to dage senere.

Siden er det også blevet til morgenfruesæbe, endnu en kaffesæbe, en vegetabilsk mælkebøttesæbe og en bukkarsæbe.

Nyt i år er sæbe med snor. Det er en sæbe i dobbelt bredde med et hul i og så en snor. De virker fint.

Nogle af sæberne er også ekstra flotte i år, fordi jeg har fået lov at låne en bimønstret sæbeform. Se bare her.