fredag den 3. januar 2014

Saltsæbe

      Årets første sæbe er et helt nyt forsøg: saltsæbe. Der er mange, der har skrevet og talt i begejstrede vendinger, og nu måtte det prøves. Jeg havde noget lyserødt himalayasalt stående. Efter en tur i melmøllen var det pulveriseret, men ikke længere særligt lyserødt. En lille del af det blev malet sammen med ristet nori (sushitang). Så blev der rørt sæbe og Minimax hjalp med at røre, så der ikke kom for mange klumper i. I dag blev sæben så taget ud af formen, og i modsætning til hvad jeg har læst at andre har oplevet, var den helt normal sæbe-klæbrig, og ikke smuldrende eller tør som jeg havde forventet. Til gengæld sås det tydeligt på sæbens farve at nori er grøn og ikke sort.



Sådan ser sushisæberne så ud. Det er klart at nori er grøn
Sushisæben i formene




 













      Årets første kager stod forfatteren for. Han overraskede os med at bage både kanelsnegle til dessert og cantuccini til de næste dage. Begge dele FODMAP-venligt og velsmagende.


Cantucci

... og kanelsnegle.